Kister og urner

Hos Vesthimmerlands Begravelse går vi meget op i kvalitet, nærhed og omtanke, og af disse årsager har vi valgt udelukkende at føre kister fra Hedegård Kistefabrik i Give.

Hedegård Kistefabrik er en familieejet virksomhed, der igennem mange år har leveret danskproducerede kister, og vi værdsætter vores samarbejde da det er en virksomhed med stor respekt for vores erhverv og den vigtighed, der ligger i at tage en værdig afsked med livet.

Deres arbejde tager udgangspunkt i de håndværksmæssige traditioner, hvor der lægges vægt på håndværket og den smukke detalje. Og det er 100% dansk produceret.

Af urner har vi valgt primært at føre biologisk nedbrydelige urner fra hhv. Hejlskov Kister og Nordic Funeral. Har I et specielt ønske til en urne eller en kiste så vil vi selvfølgelig gøre alt for at indfri dette, så kontakt os endelig for yderligere information.