Brancheforeningen Danske Bedemænd blev stiftet i 1957 og er en sammenslutning af bedemænd, der ser det som deres fornemste opgave at tilbyde en høj, professionel standard kombineret med en dyb respekt for den enkelte opgave og det enkelte menneske.
Medlemmer af Danske bedemænd kan eksklusivt benytte bomærket som et symbol på den kvalitet de tilbyder i udførelsen af enhver opgave. Det betyder, at man trygt kan henvende sig i enhver bedemandsforretning, hvor dette mærke benyttes.
Kvaliteten af denne standard sikres da brancheforeningen har udviklet et omfattende kursus- og videreuddannelsesprogram, som medlemmerne er forpligtet til at deltage i. Kurserne omfatter: Psykologi, samtaleteknik, sorgbehandling, arvelov, sociallov, begravelseslov, ligsyn, praktisk fagkundskab og orientering om fagrelevante nyheder.