BeyondLife er meget mere end bare en urne
BeyondLife er en unik danskdesignet urne i certificeret 100 % bionedbrydeligt materiale, og urnens form er inspireret af naturens eget organiske design.
I et lille blad, der er fastgjort til urnen, ligger der frø, som spirer til fine blomster og et træ. Efter urnen er nedsat, eller asken er strøet over havet, tager du bladet med dig og sår frøene ud, hvor end du ønsker det. År efter år, generation for generation, vil I nu kunne følge med i, hvordan de spirer og vokser. Lad livets træ skabe sin egen fortsatte fortælling som et evigt minde om den, I har mistet.